Vilkår

Salgs- og leveringsbetingelser

Almindelige vilkår for reparation, service, syn og salg af dele hos BP Autoværksted.

Disse vilkår gælder for alle reparationer, service, syn og salg af dele hos BP Autoværksted, både til private kunder og erhvervskunder.

Virksomhed: BP Autoværksted (herefter "værkstedet")

Adresse: Bråvej 24, 8783 Hornsyld

CVR-nr.: 35065652

Telefon / e-mail: 25 66 60 37 / info@bp-auto.dk

Åbningstider: Man – Tors 08:00 – 16:00 | Fre 08:00 – 12:00 | Lør – Søn Lukket

Ved "kunden" forstås den, der bestiller en ydelse eller køber en vare hos værkstedet. Ved "forbruger" forstås en privatperson, der handler uden for sit erhverv. Ved "køretøj" forstås bil, varevogn, motorcykel, trailer eller andet køretøj, som kunden overlader til værkstedet.

1. Generelle vilkår

1.1 Anvendelse

Vilkårene gælder for alle aftaler om reparation, service, syn, dækskifte og salg af reservedele, dæk og tilbehør mellem værkstedet og kunden. Afsnit 1 gælder for alle aftaler. Afsnit 2 gælder for reparation og service. Afsnit 3 gælder for salg af dele og varer. Indeholder en aftale begge dele, gælder både afsnit 2 og 3.

Afvigelser fra vilkårene skal aftales skriftligt med værkstedet. Kundens egne indkøbsbetingelser gælder kun, hvis værkstedet skriftligt har accepteret dem.

1.2 Forbrugere og erhvervskunder

Er kunden forbruger, gælder dansk forbrugerlovgivning, herunder købeloven og aftaleloven. Ingen bestemmelse i disse vilkår begrænser forbrugerens rettigheder efter ufravigelig lovgivning. Ansvarsbegrænsninger, korte reklamationsfrister og forbud mod modregning gælder derfor kun over for erhvervskunder, medmindre andet fremgår.

1.3 Tilbud, overslag og ordrebekræftelse

Et tilbud er en fast pris for en nærmere beskrevet opgave. Tilbud gælder i 30 dage fra udstedelsen, medmindre andet er anført.

Et overslag er en vejledende pris. Værkstedet må ikke overskride et overslag med mere end 30 % uden først at have kontaktet kunden og fået accept af den ekstra udgift.

Aftalen er bindende, når kunden har godkendt tilbud eller overslag, eller når værkstedet har bekræftet ordren mundtligt, skriftligt eller ved arbejdsseddel.

Værkstedet kan frit ændre eller tilbagekalde et tilbud, til enhver tid.

1.4 Priser

Priser over for forbrugere er inklusive moms. Priser over for erhvervskunder er eksklusive moms, medmindre andet er anført. Timepriser, miljøgebyr og priser på dele følger værkstedets gældende prisliste på tidspunktet for arbejdets udførelse. Værkstedet kan opkræve et miljøgebyr til bortskaffelse af olie, væsker og gamle dele.

Priser i tilbud og ordrebekræftelser er dagspriser. Ændrer leverandører deres priser, eller ændres afgifter, told, valutakurser eller råvarepriser, kan værkstedet regulere prisen frem til levering. Over for forbrugere sker det kun, hvis kunden er informeret om det på forhånd, og kunden kan i så fald annullere aftalen.

Emballage og fragt er ikke inkluderet i prisen, medmindre andet er anført.

1.5 Betaling

Betaling sker kontant, med betalingskort eller MobilePay ved afhentning af køretøjet, medmindre andet er aftalt. Erhvervskunder med kredit betaler senest 14 dage netto fra fakturadato.

Ved for sen betaling beregnes morarente. Erhvervskunder betaler 1,8 % pr. påbegyndt måned. Forbrugere betaler rente efter renteloven. Over for forbrugere kan værkstedet opkræve rykkergebyr på højst 100 kr. pr. rykker for højst 3 rykkere, sendt med mindst 10 dages mellemrum. Over for erhvervskunder kan værkstedet kræve et kompensationsbeløb efter renteloven. Værkstedet kan overdrage kravet til factoring eller inkasso.

Ved forsinket betaling kan værkstedet stille yderligere arbejde for kunden i bero, indtil der er betalt.

Leveres en ordre i flere dele, kan værkstedet fakturere de dele, der allerede er leveret, hvis kunden udskyder de senere leveringer.

Erhvervskunder kan ikke modregne modkrav i værkstedets betaling eller tilbageholde betaling.

1.6 Værkstedets tilbageholdsret

Værkstedet har ret til at tilbageholde køretøjet, indtil reparationen og alle tilhørende beløb er betalt fuldt ud. Og værkstedet forbeholder sig ret til at opkræve eventuel pladsleje, hvis det bliver nødvendigt, på op til 250 kr pr påbegyndt dag.

1.7 Ejendomsforbehold

Solgte dele, dæk og varer forbliver værkstedets ejendom, indtil hele købesummen inklusive renter og omkostninger er betalt, i det omfang lovgivningen tillader det.

1.8 Ansvarsfrihed (force majeure)

Værkstedet er ikke ansvarligt for forsinkelse eller manglende opfyldelse, der skyldes forhold uden for værkstedets kontrol. Det gælder fx brand, oversvømmelse, strejke, krig, pandemi, myndighedspåbud, mangel på dele eller forsinkede leverancer fra leverandører og importører.

1.9 Ansvarsbegrænsning over for erhvervskunder

Værkstedet er over for erhvervskunder ikke ansvarligt for driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til lejebil eller andre indirekte tab, medmindre værkstedet har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Over for forbrugere gælder dansk rets almindelige regler.

Værkstedet er ikke ansvarligt for fejl eller skader, der skyldes forkert brug af køretøjet eller af solgte dele, eller at kunden ikke har fulgt værkstedets anvisninger.

1.10 Foranstaltninger ved risiko for skade

Opstår der efter en reparation eller et køb en fejl, som kan føre til yderligere skade, skal kunden straks gøre, hvad der er rimeligt for at begrænse skaden. Det betyder fx at standse kørslen ved advarselslamper, lækager eller usædvanlige lyde og kontakte værkstedet. Værkstedet er ikke ansvarlige overfor følgeskader, hvis anvisningerne ikke følges.

1.11 Krav fra tredjemand og bevisbyrde

Rejser en tredjemand krav mod værkstedet eller kunden som følge af arbejdet eller en solgt vare, skal den anden part straks underrettes. Over for erhvervskunder gælder desuden, at kunden skal holde værkstedet skadesløs i det omfang, værkstedets ansvar er begrænset efter disse vilkår. Erhvervskunden skal også bevise, at en fejl eller skade skyldes værkstedet. Over for forbrugere gælder dansk rets almindelige regler om bevisbyrde, herunder købelovens regler for købte dele.

1.12 Klager og tvister

Klager rettes først til værkstedet, som vil forsøge at finde en løsning. Forbrugere kan derefter klage til Ankenævn for biler via bilklage.dk (www.bilklage.dk), når reparationen har kostet mere end 3.000 kr. Forbrugere kan også klage til Center for Klageløsning via forbrug.dk (www.forbrug.dk). Tvister afgøres efter dansk ret ved de danske domstole. Over for erhvervskunder er værneting værkstedets hjemting.

Over for erhvervskunder kan værkstedet vælge, at en tvist i stedet afgøres ved voldgift efter dansk voldgiftslov med sæde i Horsens.

2. Reparation, service og syn

2.1 Værkstedets opgave

Opgaven fastlægges ved bestillingen og noteres på arbejdssedlen. Værkstedet udfører arbejdet fagmæssigt korrekt og efter producentens forskrifter, hvor det er relevant. Medmindre andet er aftalt, omfatter en reparation fejlfinding, reparationsarbejde, levering og montering af nødvendige dele samt funktionskontrol og evt. prøvekørsel.

Reparationen udføres på værkstedet eller efter aftale et andet sted, fx ved vejhjælp. Over for erhvervskunder garanterer værkstedet ikke for køretøjets samlede funktion efter reparationen ud over det udførte arbejde.

2.2 Ekstraarbejde

Viser det sig under arbejdet, at der er behov for yderligere reparationer, kontakter værkstedet kunden, før ekstraarbejdet udføres. Kan kunden ikke kontaktes, udfører værkstedet kun arbejde, der er nødvendigt for at gøre køretøjet trafiksikkert eller for at undgå følgeskader.

2.3 Fejlfinding

Fejlfinding og diagnose afregnes efter medgået tid, også selvom kunden derefter vælger ikke at få reparationen udført.

2.4 Udskiftede dele

Udskiftede dele udleveres til kunden, hvis kunden beder om det ved bestillingen. Ellers bortskaffer værkstedet delene miljømæssigt korrekt. Dele, der skal returneres til leverandøren som byttedele eller som led i en reklamation, udleveres ikke.

2.5 Kundens egne dele

Monterer værkstedet dele, som kunden selv har leveret, hæfter værkstedet kun for selve monteringsarbejdet og ikke for delenes kvalitet, egnethed eller holdbarhed.

2.6 Kundens oplysninger og dokumentation

Kunden skal ved indlevering oplyse om kendte fejl og aflevere de ting, der er nødvendige for arbejdet. Det kan være nøgler, låsebolte til fælge, koder til radio og alarm samt servicebog eller servicehistorik.

2.7 Leveringstid og forsinkelse

Værkstedet oplyser forventet færdigtidspunkt ved bestillingen. Bliver arbejdet forsinket, fx på grund af manglende dele eller ekstraarbejde, giver værkstedet kunden besked hurtigst muligt. Forsinkelse, der skyldes forhold nævnt i pkt. 1.8, eller kundens forhold, forlænger leveringstiden tilsvarende.

Oplyste færdiggørelsestidspunkter er vejledende, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt.

BP Autoværksted bestræber sig på at overholde den forventede leveringstid, men forsinkelser kan forekomme som følge af eksempelvis ekstraarbejde, yderligere fejlfinding, manglende reservedele eller forhold uden for værkstedets kontrol.

Ved væsentlige forsinkelser orienteres kunden hurtigst muligt, og værkstedet gives en rimelig frist til at færdiggøre arbejdet.

Kunden kan ikke uden forudgående aftale med værkstedet lade reparationen udføre andetsteds for værkstedets regning.

Over for erhvervskunder er BP Autoværksted ikke ansvarligt for indirekte tab, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til erstatningskøretøj eller øvrige følgeomkostninger som følge af forsinkelse, medmindre forsinkelsen skyldes forsæt eller grov uagtsomhed.

Private kunders ufravigelige rettigheder efter dansk lovgivning berøres ikke af bestemmelsen.

2.8 Kundens afbud og forsinkelse

Kan kunden ikke aflevere køretøjet til den aftalte tid, skal kunden melde afbud hurtigst muligt og senest 24 timer før. Ved udeblivelse eller sent afbud kan værkstedet opkræve et gebyr på 750 kr. eller dokumenterede meromkostninger, fx til specialbestilte dele.

2.9 Arbejdstid

Arbejdet udføres inden for værkstedets normale åbningstid, medmindre andet aftales. Arbejde uden for normal arbejdstid, fx akutreparationer, afregnes med overtidstillæg pålydende 100 % af værkstedets normale timetakst.

2.10 Afhentning og opbevaring

Kunden skal hente køretøjet senest den aftalte dag. Hentes køretøjet ikke senest 3 hverdage efter, at kunden er orienteret om, at det er klar, kan værkstedet opkræve et opbevaringsgebyr på op til 250 kr. pr. døgn. Opbevaring sker altid for kundens egen risiko, bortset fra skader, værkstedet selv er ansvarligt for. Værkstedet kan derfor ikke gøres ansvarlig for hverken tyveri eller hærværk, selvom det er på værkstedets grund.

2.11 Prøvekørsel

BP Autoværksted har ret til at foretage nødvendig prøvekørsel af køretøjet i forbindelse med fejlfinding, diagnosticering, reparation og efterfølgende kontrol.

Prøvekørsel sker som led i værkstedets faglige arbejde. Værkstedet kan ikke holdes ansvarligt for mekaniske eller tekniske fejl, nedbrud eller skader, der opstår under prøvekørslen som følge af køretøjets eksisterende tilstand, almindeligt slid, skjulte fejl eller forhold, som værkstedet ikke er ansvarligt for.

BP Autoværksted hæfter for skader opstået ved trafikuheld under prøvekørsel, i det omfang ulykken skyldes fejl eller forsømmelser fra værkstedets side.

Værkstedet hæfter ligeledes for øvrige skader, der skyldes fejl eller forsømmelser fra værkstedets side, i det omfang dette følger af gældende lovgivning.

Private kunders ufravigelige rettigheder berøres ikke af bestemmelsen.

2.12 Personlige ejendele

Kunden skal fjerne værdigenstande fra køretøjet inden aflevering. Værkstedet er ikke ansvarligt for løsøre, der efterlades i køretøjet, medmindre værkstedet har handlet uagtsomt.

2.13 Arbejde uden for værkstedet

Udføres arbejde hos kunden eller ved vejkanten, skal kunden så vidt muligt sørge for en sikker arbejdsplads og oplyse værkstedets personale om særlige farer på stedet. Værkstedet kan afbryde arbejdet, hvis forholdene ikke er forsvarlige.

2.14 Syn og omsyn

Ved klargøring til syn udfører værkstedet de reparationer, der er aftalt med kunden. Værkstedet kan ikke garantere, at køretøjet godkendes, da synsvirksomheden foretager en selvstændig vurdering.

2.15 Arbejdskort og servicebog

Værkstedet registrerer det udførte arbejde på arbejdskortet og fører det i servicebogen eller den digitale servicehistorik, når det er muligt. Kunden kan få en kopi af arbejdskortet.

2.16 Faktura

Fakturaen specificerer arbejdsløn, reservedele, øvrige materialer og olie, miljøgebyr samt eventuelle udgifter til ventetid eller overtid, som kunden har forårsaget. Afhentning, bugsering, lånebil og kørsel faktureres særskilt efter værkstedets prisliste. Moms og afgifter lægges til og betales af kunden.

2.17 Reklamation over reparationer

Fejl ved udført arbejde skal meddeles værkstedet inden rimelig tid efter, at kunden har opdaget eller burde have opdaget fejlen.

Forbrugere har 2 års reklamationsret efter købeloven på reservedele, som værkstedet har leveret og monteret. For selve arbejdet skal forbrugeren reklamere inden rimelig tid efter, at fejlen er opdaget, og kravet forældes efter forældelsesloven.

Erhvervskunder skal reklamere senest 6 måneder efter, at arbejdet er udført. Herefter bortfalder retten til at gøre mangler gældende.

Værkstedet har ret og pligt til at afhjælpe fejl ved eget arbejde. Kunden skal derfor kontakte værkstedet, før arbejdet udbedres andetsteds, medmindre forholdene gør det urimeligt, fx ved nedbrud langt fra værkstedet.

Er afhjælpning umulig, kan værkstedet over for erhvervskunder tilbagebetale prisen for det mangelfulde arbejde. Dermed anses værkstedets forpligtelse for opfyldt. Forbrugere har ret til afslag eller ophævelse efter købeloven.

2.18 Skader på kundens køretøj

Værkstedet er ansvarligt for skader på kundens køretøj, der skyldes fejl eller forsømmelse fra værkstedets side, mens køretøjet er i værkstedets varetægt. Over for erhvervskunder er ansvaret begrænset til fx 250.000 kr. pr. skade, selvom værkstedet har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Værkstedet er ikke ansvarligt for skader, der skyldes køretøjets alder, slid, rust eller tidligere skjulte fejl, som viser sig under et normalt fagmæssigt udført arbejde, fx knækkede bolte, gennemtærede rør eller skrøbelige plastdele.

2.19 Særlige forhold ved reparation

Aftaler kunden selv transport eller bugsering af køretøjet til og fra værkstedet, sker det for kundens regning og risiko.

Værkstedet skal i visse tilfælde udføre test, kalibrering eller softwareopdateringer efter producentens forskrifter eller lovgivningen, fx på bremser, airbags, førerassistentsystemer og elbilers højvoltsystemer. Værkstedet er ikke ansvarligt for fejl, der opstår som følge af sådanne påkrævede tiltag, medmindre de er udført mangelfuldt.

2.20 Brug af underleverandør

Værkstedet kan lade dele af arbejdet udføre af et andet værksted eller en specialist, fx til autoruder, karrosseri eller elektronik. Værkstedet hæfter fortsat over for kunden for arbejdet.

3. Salg af reservedele, dæk og tilbehør

3.1 Levering

Varer udleveres på værkstedet, medmindre andet er aftalt. Bestilte dele leveres, så snart værkstedet har modtaget dem fra leverandøren. Oplyste leveringstider er forventede og afhænger af leverandøren.

Når reparationen eller servicearbejdet er afsluttet, giver BP Autoværksted kunden besked om, at køretøjet er klar til afhentning.

Køretøjet afhentes som udgangspunkt på værkstedets adresse, medmindre andet er aftalt.

Kunden er selv ansvarlig for afhentning og eventuelle transportomkostninger.

BP Autoværksted er ikke ansvarligt for skader, der opstår under transport arrangeret af kunden, medmindre skaden skyldes fejl eller forsømmelser fra værkstedets side.

Køretøjet skal afhentes inden for den aftalte frist. Ved forsinket afhentning kan der opkræves et opbevaringsgebyr i henhold til værkstedets gældende betingelser.

3.2 Forsinket levering

Oplyste færdiggørelsestidspunkter er vejledende, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt.

BP Autoværksted kan ikke holdes ansvarligt for forsinkelser, der skyldes forhold uden for værkstedets kontrol, herunder forsinkede reservedelsleverancer, uforudsete tekniske problemer, ekstra fejlfinding eller forhold ved køretøjets eksisterende tilstand, som med rimelighed ikke kunne forudses.

Ved forsinkelser orienteres kunden hurtigst muligt, og værkstedet skal have mulighed for at færdiggøre arbejdet inden for en rimelig frist.

Kunden kan ikke uden forudgående aftale lade arbejdet udføre andetsteds for BP Autoværksteds regning, medmindre kunden har ret hertil efter gældende lovgivning.

Over for erhvervskunder er værkstedet ikke ansvarligt for indirekte tab, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til erstatningskøretøj eller øvrige følgeomkostninger som følge af forsinkelse, medmindre værkstedet har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Private kunders ufravigelige rettigheder efter dansk lovgivning berøres ikke af bestemmelsen.

3.3 Bestillingsvarer

Dele og dæk, der er bestilt specielt til kunden eller kundens køretøj, er bindende for kunden. Værkstedet kan kræve forudbetaling for bestillingsvarer. Ligeledes ved større reparationer kan værkstedet kræve en forudbetaling eller depositum.

3.4 Returnering

Købte varer kan kun returneres efter aftale med værkstedet og senest 4 uger efter køb. Varen skal være ubrugt, umonteret og i ubrudt original emballage. Ved returnering fratrækkes et returgebyr på 15 % af varens pris eksklusive fragt og gebyrer. Elektriske dele, dele der er monteret, og varer bestilt specielt til kunden tages ikke retur. Ved køb telefonisk har forbrugere fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.

3.5 Undersøgelse ved modtagelse

Kunden skal kontrollere varen ved modtagelsen. Erhvervskunder skal reklamere over synlige fejl, forkerte varer eller manglende antal senest 10 dage efter modtagelsen.

3.6 Reklamationsret og fabriksgaranti

BP Autoværksted udfører reparationer og service fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med den aftalte opgave.

Eventuelle fejl eller mangler ved det udførte arbejde skal meddeles værkstedet hurtigst muligt efter, at kunden har opdaget eller burde have opdaget fejlen.

Reklamation og afhjælpning

Ved reklamation skal BP Autoværksted have mulighed for at undersøge køretøjet og vurdere, om fejlen skyldes det udførte arbejde eller andre forhold ved køretøjet.

Hvis reklamationen er berettiget, har værkstedet som udgangspunkt ret til selv at afhjælpe fejlen inden for rimelig tid og uden beregning.

Kunden må som udgangspunkt ikke lade fejlen udbedre hos et andet værksted for BP Autoværksteds regning uden først at give BP Autoværksted mulighed for at undersøge og afhjælpe forholdet, medmindre særlige omstændigheder eller gældende lovgivning berettiger dette.

Begrænsning af reklamationsansvar

BP Autoværksted hæfter ikke for fejl eller skader, der alene skyldes:

Almindeligt slid og naturlig forringelse af komponenter, herunder eksempelvis, men ikke begrænset til; bremser, kobling, dæk og andre sliddele.

Køretøjets alder, kilometerstand, rust eller eksisterende mekaniske og elektroniske fejl.

Forkert brug, manglende vedligeholdelse eller manglende overholdelse af værkstedets anvisninger.

Reparationer, ændringer eller indgreb udført af kunden eller tredjemand, når disse er årsag til fejlen.

Fejl på andre komponenter, som ikke er omfattet af den aftalte reparation, og som værkstedet ikke er ansvarligt for.

Disse begrænsninger gælder ikke, hvis fejlen eller skaden skyldes mangelfuldt arbejde udført af BP Autoværksted.

Reservedele og fabriksgaranti

Reservedele, der monteres som led i en reparation, er omfattet af de reklamationsregler, der gælder for den konkrete aftale.

Eventuel garanti fra producent eller leverandør følger de pågældende garantibetingelser og begrænser ikke kundens lovbestemte rettigheder over for BP Autoværksted.

Særlige vilkår for erhvervskunder

Erhvervskunder skal reklamere skriftligt uden ugrundet ophold efter, at en fejl er opdaget, og senest 6 måneder efter arbejdets afslutning, medmindre andet er skriftligt aftalt.

BP Autoværksted har ret til at undersøge og afhjælpe berettigede reklamationer.

Hvis afhjælpning ikke er mulig eller ikke kan gennemføres inden for rimelig tid, er værkstedets ansvar over for erhvervskunder som udgangspunkt begrænset til tilbagebetaling af betalingen for den mangelfulde del af arbejdet, i det omfang lovgivningen tillader det.

Værkstedet hæfter ikke for erhvervskundens indirekte tab, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller udgifter til erstatningskøretøj, uanset om der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.

Private kunder

Private kunders reklamationsret og øvrige ufravigelige rettigheder efter dansk lovgivning begrænses ikke af ovenstående betingelser.

3.7 Produktansvar

Værkstedet hæfter for produktansvar efter produktansvarsloven. Over for erhvervskunder er værkstedet ikke ansvarligt for skade på fast ejendom eller løsøre, som opstår, mens varen er i kundens besiddelse, eller på produkter, som kunden fremstiller. Værkstedet er heller ikke ansvarligt for driftstab eller andre indirekte tab, medmindre værkstedet har handlet groft uagtsomt. Rejses der krav mod en af parterne, skal den anden straks underrettes, og parterne skal lade sig sagsøge ved den domstol, der behandler kravet.

3.8 Dækhotel og opbevaring af dæk

Ved opbevaring af dæk eller hjul i BP Autoværksteds dækhotel kontrolleres dækkenes synlige stand ved indlevering. Værkstedet anbefaler udskiftning, når mønsterdybden er under 3 mm for sommerdæk og 4 mm for vinterdæk.

Kunden er ansvarlig for rettidig betaling og afhentning af sine dæk eller hjul inden for den aftalte opbevaringsperiode.

Dæk eller hjul, der ikke er afhentet eller betalt for senest 12 måneder efter opbevaringsperiodens udløb, betragtes som uafhentede. BP Autoværksted forbeholder sig retten til at opkræve rimelige omkostninger til fortsat opbevaring.

Efter dokumenteret skriftligt varsel og en rimelig frist til afhentning kan værkstedet, i det omfang gældende lovgivning tillader det, sælge eller bortskaffe uafhentede dæk eller hjul.

BP Autoværksted kan ikke holdes ansvarligt for kundens indirekte tab, herunder tabt arbejdsfortjeneste, transportomkostninger eller øvrige følgeudgifter som følge af manglende afhentning, forsinket afhentning eller lovlig bortskaffelse.

Værkstedet hæfter ikke for almindelig ældning, naturlig forringelse eller eksisterende skader på dækkene. Værkstedet er dog ansvarligt for skader eller bortkomst, som skyldes fejl eller forsømmelser fra værkstedets side, efter gældende lovgivning.

Private kunders ufravigelige rettigheder berøres ikke af disse betingelser.

3.9 Rådgivning

Værkstedet rådgiver gerne om valg af dele, dæk og tilbehør. Oplysninger i brochurer og prislister fra producenter er kun bindende, hvis aftalen udtrykkeligt henviser til dem.

Almindelig rådgivning ydes uden beregning. Værkstedet påtager sig ikke ansvar for rådgivningen, medmindre der er indgået en særskilt skriftlig aftale. Forbrugeres rettigheder efter købeloven påvirkes ikke heraf.

Ring og få et tilbud inden for 24 timer